Vi har med hele følelsesregistret i spil været på en mental rejse: fra Jesu tiljublede indtog i Jerusalem – over hans afsked, arrestation, tortur, justitsmord og begrædte gravlæggelse – frem til påskemorgen, hvor ligklæderne fandtes efterladt i grotten i gravhaven, – og dødens stilhed kan brydes af påskeklokkers jublende melding om hans opstandelse. Endelig! Påskesalmers halleluja toner endnu i sindet, påskeliljerne blomstrer fortsat derude, dekorative æg pynter stadig i stuen. Vi må holde lidt på påskeglæden.
Påskefortællingen er en mosaik af fortællinger om eksistentielle møder mellem den opstandne og den enkelte. Når vi får lov at synge Hans Anker Jørgensens “Hvad er det at møde den opstandne mester”, mediterer vi over de enkeltes møder med Kristus: Emmausvandrerne, Maria Magdalene, Simon Peter, Judas og… Det forunderlige ved denne salme er, at vi undervejs kan opleve hvert et vers som handlende om os selv, rammende og inderligt befriende. Nu v. 5 om Peter og Jesus: “Det er som fornægteren Simon den Bange,/ fortabt i sin skam,/ at høre hans tillidserklæring tre gange:/ Vogt du mine lam!/ Det er som at løftes af mægtige hænder / fra drukning i mørket til morgen blandt venner.”
Dette vers bringer os til helligdagens tekst i Joh. 21. Vi får et flashback til Jesu samtale med Peter ved afskedsmiddagen om torsdagen: Tre gange svarede Peter – stadigt mere bedrøvet – “Ja, Herre” på Jesu spørgsmål: “Har du mig kær?” Efter langfredag ved vi, at Peter, som netop havde bedyret sin kærlighed, efterfølgende i ypperstepræstens gård tre gange benægtede sit kendskab til Jesus. Peter stod nu tilbage med ubærlig skam, men ikke desto mindre med den største opgave for menigheden. Jesus havde betroet en værdig opgave til den uværdige: “Vær hyrde for mine får!”
Begreber som skyld og skam og anger er endevendt af religionssociologer, filosoffer, terapeuter m. fl., bl.a. for at forklare forskelle. En sociopat, en dybt asocial person, kan beskrives som en person, der ikke evner at føle anger. Anger er dybere end fortrydelse. Anger reflekterer skyld og skam. Definitionerne er ikke enslydende, men ofte defineres skyld som knyttet til en enkelt – skadelig – handling, mens skam omfatter hele personlighedens kerne og angriber selvbilledet, skam kan blive til selvlede. Peter var sin mester utro, da det endelig gjaldt; han var altså ikke den, han gerne havde været, og slet ikke den, han som discipelflokkens karismatiske ordfører selv havde troet, at han var. Peters løgn forstår vi, når vi tænker på, hvor fatalt det kunne have været at tale sandt. Er løgnen også fatal? Peter var “fortabt i sin skam”. Ingen kunne forløse ham uden netop den, som han havde fornægtet. Forløsningen skete påskemorgen: “Det er som at løftes af mægtige hænder / fra drukning i mørket til morgen blandt venner.” – Synger vi her ikke også om os selv?
Det billede, jeg har valgt til dagen, er udsnit af et surrealistisk maleri, som måske refererer til påsken med de to spejlvendte æg, der måske er opstandelsessymboler. Billedets mørke afgrund er et fysisk eller åndeligt dødsrige, og billedet kan handle om ethvert menneskes frelse fra mørket, ikke ved egen kraft, men ved at blive løftet af den stærkere, som sætter sig selv på spil. Jan Jochims Nielsen er kendt som eksrocker og kunstner med det på min hjemmeside tidligere viste nadverbillede fra 2013 i Enner Mark Fængsel som hovedværk.
Birgitte Bech kirkekunst 