Spirende kerner er elementært livsbekræftende. At visne frøskaller i den grå jord skal briste for at lade sarte, grønhvide spirer bane sig vej mod lyset, må røre vore vinterfrosne hjerter. Denne lille, almindelige OG store og fantastiske begivenhed bevæger os som den gentagelse af skabelsens under, den er. Det spirende korn er et vidunderligt håbstegn.
Såning og plantning er håbefulde handlinger, som vi selv – om muligt – utålmodigt griber til, så snart vi – endelig – tør lide på forårets komme. Vi stikker fingeren i jorden og tager bestik af, om jorden er tjenlig, og om det måske kan nytte noget. Anderledes med evangeliets såning: Her er Jesus den gale sædemand, der uden at bekymre sig om, hvor vidt jorden er tjenlig, uforsigtigt og ødselt tilsår alle slags jordbund. Jesus sår mod svære odds. – Sådan også, da han såede sig selv. Uden vished om udfaldet, ja med alle sandsynlighedsberegninger imod sig, ofrede han sig selv. Han ofrede sig selv i en fjendtlig verden som korn i en jord, der ikke syntes tjenlig. Hans liv og død var den ukalkulerede historie om hengivelse og hengivenhed, der alligevel sprængte rammerne. Hans kærlighed løb storm mod mure og brød hul i gravkamre, og vi har siden bygget kirker i hele verden for at fejre denne selvhengivende kærlighed som Guds egen.
Blandt Johannesevangeliets mange metaforer for Jesus finder vi i søndagsteksten hvedekernen som symbol for, at Jesus giver sig selv, sagt med udsigt til den forestående død: ”Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn: men hvis det dør, bærer det mange fold” (Joh.12.24). Hermed er teksten både en lidelsesforudsigelse forud for fastetiden, og den er helligtrekongertidens sidste epifani, hvor Gud tager skællet fra vores øjne for at åbenbare sin vilje til at skabe liv og glæde i overflod – også gennem lidelse og død – .
Væveren Berit Hjelholt (1920-2016) har i 1992 skabt en altergobelin med det originale hvedemotiv til Gundsømagle Kirke. Dette tæppe til altervæggen hedder “Agerens hunger” og viser kristendommens svar på agerens hunger: Over den modne kornmark finder vi den guddommelige fortælling med symboler for jul, påske og pinse: en hvid rose for julen, et stort, gyldent kors for påsken og en helligåndsdue for pinsen. Foto: Claus Jensen.
Birgitte Bech kirkekunst 