Kunst til kirkeåret, 2. pinsedag, 1. rk. – Således elskede Gud verden….

Således elskede Gud verden, at han gav sin søn… Kan vi finde en verdslig analogi til Guds sønneoffer (omtalt i Joh. 3 ved slutningen af Nikodemus-samtalen) ?? Mens krigen raser i Ukraine, har ukrainerne drøftet deres mobilisering: I Ukraine har det været fædre- og bedstefædre-generationer, der først drog til fronten. Den martrede nation har så vidt muligt skånet de yngste mænd for ‘skarpe missioner’. Sønnerne – og døtrene – er jo netop det dyrebare, man vil værne. I 2024 måtte ukrainerne tage den smertelige beslutning at sænke indkaldelsens lavalder fra 27 til 25 år, trods udsigt til svære tabstal, fordi ingen forventeligt nogen sinde kommer til at løfte hovedet og leve i frihed uden også sønnernes offer… – Nej, måske ville en bedre analogi til dagens evangelium være en historie om, at en enkelt udvalgt søn blev sendt ud af døren, ud i fjenders vold, uden våben men med et rent hjerte og et hvidt flag som appel til tillid og forsoning? – Indrømmet: verdslige analogier fungerer ikke rigtigt, holdt op imod evangeliets åndelige mysterium, som vi kun kan nærme os i billedsprog med rige paradokser: Evangeliets paradoks er, at Guds søn færdedes som et sårbart menneske blandt fjender i vores stridbare verden, men hele vejen gik med Gud, ja var eet med en Gud, der dårligt gav plads til fjendebilleder. Der holdt sønnen det hvide forsoningsflag højt, utrætteligt appellerende til den tillid, der også kaldes tro, – vel vidende at forsoningsbudskabet ikke ville spare hans eget liv. Han blev faktisk torteret og dræbt – mens han bad for sine bødler, og dog holder kirken i dag både påske og pinse på, at han sejrede, og at hans sejr vil blive kendt som Guds suveræne sejr i vores næsten fortabte verden. Med sit hvide flag har sønnen indbudt alle til fredsriget, men samtidig altid bragt en afsløring med sig: Det kommer for en dag, at ikke alle takker ja til tillidens mulighed, nogle foretrækker at stole på egen kontrol med livet. Nogle vil finde evangeliet for godt til at være sandt. Nogle fortvivler over egne svigt, så at de tvivler på, at Guds nåde rækker så langt. Somme tider var det måske dig og mig, der ”elskede mørket frem for lyset”? Ja, evangeliets lys bringer afsløring med sig, men afsløringen af mørket er ikke pointen. Pointen er Guds uforbeholdne kærlighed, og det er den, vi med dagens tekst skal forkynde: ”Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham.” 2. pinsedags evangelium er Guds vilje til at tilgive og dermed give vores verden en ny begyndelse med tro, håb og kærlighed. Ved sin søn vil Gud hente os ud af vort eget mørke og ind i sit lys!

Det billede, jeg har valgt til helligdagen, er en del af den smukke totaludsmykning fra 1952 i Kvong Kirke, malet af Paul Høm (f. 1905) i den for ham karakteristiske lette, poetiske stil. Den øverste gyldne fresko på kirkens nordvæg har titlen “Himlens port” og viser Himlens åbne dør som en dekorativ aura, omgivet af engle. Guds søn er draget gennem porten ud i vores stridbare verden for trods mørket at favne hvert enkelt skrøbeligt menneskebarn og hente det ind i sit gyldne lys. Alene fordi Gud elsker verden. Det er kunstnerens appel om tillid til ham, der evigt vil dele sit lys med os. Den nedre frise viser tv. julen med inkarnationen, hvor det guddommelige barn tager plads i en verden, der møder ham med vantro, personificeret ved Josefs synlige tvivl, som på ortodokse ikoner. Th. vises påskedag, hvor englen over den tomme grav forkynder påskeevangeliet for kvinderne. Fotos: Claus Jensen.