På fredag d. 2. maj 2025 holder jeg fra kl. 14 billedforedrag i Gentofte Kirke om Peter Brandes’ meget righoldige kirkekunst. Her viser jeg bl.a., hvordan Peter Brandes har arbejdet med motivet ‘Den gode hyrde’, som med evangeliet fra Joh. kap. 10 er tema for 2. søndag efter påske. Peter Brandes’ alterbordsudsmykning fra 2017 i Silkeborg Kirke er et smukt keramisk værk i blå nuancer, der viser hyrden gående med lammet på skuldrene. Som så ofte har Peter Brandes skabt et fortættet symbol med en flerhed af betydninger i sig: Hyrden og offeret. Den gode hyrde bærer og drager omsorg for lammet: “Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig, ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen”. Til forskel fra alverdens selviske ledere, er den gode hyrde selvopofrende, med kærligheden som eneste grund: “Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene. Den, der er daglejer og ikke er hyrde og ikke selv ejer fårene, ser ulven komme og lader fårene i stikken og flygter… for han er ligeglad med fårene.” Peter Brandes anskueliggør offermotivet ved at lade Kristus bære korset. Alterbordets motiv ‘aktiveres’ ved hver nadvergudstjeneste, hvor menigheden synger til “Guds lam”, og gudslammet indeholder endnu et betydningslag: Kristus som det lam, der tilbedes i Johannes’ Åbenbarings paradisvision. Det ender godt!

Evangelieteksten om den gode hyrde inviterer jo også til refleksioner over, hvad vi konkret forstår ved at blive ledet af Kristus: som individ, som fællesskab, etisk og åndeligt, her og hisset. Man behøver ikke være jysk fåreavler for at føle sig under angreb af ‘ulve’ på forskellige niveauer, også sjæleligt, når vi fx erfarer, at håbet flakker, og vores egen offervilje skrumper.
Salmedigteren Simon Grotrian blev inviteret til at skrive en tekst til kunstværket. Han løste opgaven på fineste vis med de kun to ord: “Nåden er”. Det er ren nåde, at vi har den gode hyrdes omsorg, og det er ren nåde, at han giver os sit liv. Det er ikke en fortælling i datid, men pure nutid. Fotos: Claus Jensen.

Hyrdemotivet forefindes også i Silkeborg Kirkes gamle ruder, som Sigurd Olrik var mester for i 1914.