Julesøndag, 2. rk. – Barnemord – og håb for verden

Det er svært at tale om Guds nærvær, mens forældre hulker over deres dræbte børn, – svært at tale om Guds kærlighed i larm fra massakrer og modmassakrer. Men det er det, vi skal! Vi skal fortsat tale om, at Gud ikke sættes ud af spillet af alverdens aggressorer. Vi skal hviske, råbe, synge om, at fredsriget ikke bygges på magtbegær, hævntørst og voldsspiraler, men på gudgiven godhed, omsorg og nåde. Hinsides galskaben overlever det sagtmodige evangelium om tro, håb og kærlighed, som vi igen og igen må genfinde. Med en metafor fra sangen ’Kringsatt av fiender’: ”Vi vil ta’ vare på skønheden, varmen/som om vi bar et barn varsomt på armen” må vi hente håb hos ’barnet på armen’, som dagens tekst fra Matt. 2 handler om. Situationen med Kong Herodes’ barnemord er alt for hjerteskærende aktuel, ligesom fortællingen om forfulgte familier, som trods hjemlængsel må tage flugten over alle grænser, hvis der da findes åbne grænser. Men hjertet i legenden om Flugten til Egypten: det overlevende hellige barn er mere end tidens historieskrivning, det er en evig forkyndelse af Kristusevangeliets uudryddelighed. Kristusevangeliet bliver stående i vores magtgale verden som den uopgivelige modfortælling om Guds tilstedeværelse netop i skrøbeligheden. Som barn Jesus blev transporteret på æselryg, sad den modne Jesus ved sit indtog i Jerusalem ydmyg på et lånt æsel. Jesus vendte aldrig tilbage til magtens højborg, men hengav sig med Guds kærligheds kraft til de afmægtige, udstødte og sørgende, ja også til de skrigende mødre med deres døde børn. Livet rejser sig fra den uanselige begyndelse i et spædbarn midt i katastrofen, i et frø der spirer fra stenet grund, i en famlende genoptagelse af en fredsbevægelse imod alle odds…   

Dansk kirkekunst byder på en del, især middelalderlige, værker med ’Barnemordet i Betlehem’ som det grumme motiv og mange flere smukke billeder af ’Flugten til Egypten’, hvor en gående Josef trækker æslet med Maria og det lille barn. Dertil har maleren Lise Malinovsky (f. 1957) i 2018 føjet sit store maleri ’Flugten til Egypten’ i Hammel Kirke, Favrskov, – i anledning af en ombygning, hvor en skillevæg bag alteret blev ombygget til en fløjdør med mulighed for at forlænge kirkeskibet. Malinovsky kan siges at ramme Matthæus’ teologiske intention rent ved at forbinde Moses- og Jesushistorier. Set fra kirkens skib viser maleriet på den åbne fløjdør en scene fra hebræernes udvandring fra Egypten, nemlig Moses’ deling af Det røde Hav. På den lukkede dør ser vi billedet af Flugten til Egypten. Det er en kongstanke i Matthæusevangeliet, at Kristusevangeliet svarer på Israels forhåbninger og profetier, hvorfor han lader Jesushistorien gennemspille temaer fra Moseshistorien: Som Mosesbarnet var efterstræbt af den onde Farao, var Jesus truet af kong Herodes, og som Moses med hebræerne i sit følge kaldtes ud af Egypten, kaldtes Jesus efter udlændigheden i Egypten tilbage til Israel. Begge motiver har dertil en egen aktualitet ved at skildre mennesker på flugt. Lise Malinovsky er uddannet på Kunstakademiet og har vakt opsigt som en af Danmarks stærkeste kolorister med ekspressivitet og sensualitet i sine værker. Hendes værker har ofte en merbetydning i form af et tankevækkende eksistentielt indhold. Foruden Hammel Kirke har Malinovsky udsmykket Tyrsted Kirke ved Horsens (2016 og senere) med meget seværdige, symbolrige malerier. Foto: Claus Jensen.