Døren åbnes for et nyt kirkeår. Døren åbnes for håb. Vi går ind gennem kirkeporten for på ny at lade håbet vinde. Her vil vi overvinde vores smerte, angst og meningsløshed ved sammen at høre, læse, bede og synge om håb og om opfyldelse. Måske synger vi med usikre stemmer, fordi håbet synes at stride mod verdens hidtidige historie og mod alt det mørke, vi ser omkring os. Men håbet er i sig selv et Gudstegn! – På søndag øser vi først af Esajasbogens yngste tekster, som formentlig blev skrevet i en særligt håbløs situation blandt jøder i babylonisk eksil. Imod mange odds fostrede profeten netop dér de dyrebare tekster om håb, som vi har arvet: Det er tillidsfulde ord om, at en Guds tjener skal komme og føre retten igennem på jorden. Guds tjener skal forene retfærdighed med tålmod og nænsomhed: ”den osende væge slukker han ikke”. Så fint et billede! Mon mit sind kan være den osende væge, som ikke skal slukkes, men ulme, gløde og måske bære en lille flamme i dag? – Mange århundreder senere indleder Jesus iflg. Luk. 4 sin offentlige fremtræden efter dåben ved i hjembyens synagoge at læse håbefulde Esajascitater. Jesus gør håbs-ordene til sine for at fuldbyrde dem ved sit eget generøse liv i tid og evighed. Han står der som håbets lysende skikkelse. Han tilsiger frihed fra nød, undertrykkelse og formørkelse: ”Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse af fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed, for at udråbe et nådeår fra Herren.” – Men med hvilken troværdighed kan den unge kending fra Nazareth således hævde håbets gyldighed? Styrken ligger i, at håbet er og bliver Guds. Håbet, som Jesus gør sig til ét med, er en kærlig Guds eget stadige håb for sin lidende verden. I håbet erfarer vi Guds længsel efter sit aftryk, ja efter skabningens fuldbyrdelse, og horisonten er uendelig.
Mit valgte billede viser den nye kirkedør i den meget ombyggede middelalderkirke i Hørve, Odsherred. Døren blev snedkereret af egetræ i 2019 og prydet med Hein Heinsens bronzerelief, som oprindelig blev skabt til reformationsjubilæet 2016. Relieffet forkynder os et nådeår ved at fremhæve Luthers TESE 62: ”Kirkens sande skat er det hellige evangelium om Guds nåde”, skrevet på dansk og latin. Guds nåde når os her gennem ”Ordet”, som i relieffet er repræsenteret på hele 21 sprog. Men Gud er også til stede i det dunkle, i alt det uudsigelige, som Heinsen lader repræsentere ved skulpturens ustyrlige, abstrakte dele. De abstrakte former opstod som fraklip ved skulpturens tilblivelse og minder os om det gådefulde i vores virkelighed. Foto. Claus Jensen. Et værk, der direkte fortolker teksten om Jesus i Nazareths synagoge, er Joakim Skovgaards maleri fra 1914 i Herning Kirkes altertavle. Det er omtalt i forudgående års opslag til denne søndag.
Birgitte Bech kirkekunst 