‘Den raske har mange ønsker; den syge har kun ét’, hedder det i folkeviddet. – I Mark. 2 inviteres vi med ind i et drama omkring en lam mand med det umulige projekt at forcere en massiv menneskemasse omkring et hus, hvor den berømte healer har taget ophold. Den lammes venner bevarer håbet og kæmper for ham, bider hovedet af skammen, laver hul i taget og firer båren med deres syge ven direkte ned foran Mesteren. Der er hul igennem: Jesus ser og besvarer de påtrængendes tro, håb og kærlighed og tilsiger dem syndernes tilgivelse. Kort fortalt er evangeliet fortællingen om en tilgivende Gud. Syndsforladelsen i Kapernaum er et befrielsens øjeblik i en kultur, der anser sygdom for at være en straf for synd. Ligesom det er et befriende budskab for alle os med andre begrænsende livsomstændigheder, som kan lamme os og stå i vejen for vores tro på, at vi er velsignede. Situationen er spektakulær og fortælles næsten enslydende hos Markus, Matthæus og Lukas, inklusiv oplysningen om de tilstedeværende skriftkloges uudtalte (!) spørgsmål: “Hvem kan tilgive synder andre end én, nemlig Gud?” Jesus helbreder både vor syge mand, det lammende mismod og kritikernes lukkede hjerter: “For at I kan vide, at Menneskesønnen har myndighed til at tilgive synder på jorden” – siger han til den lamme: “Rejs dig, tag din båre og gå”. Hos Menneskesønnen er der hul igennem til Gud. Han inkarnerer den livline, der sætter mennesker fri til et åbent liv i tro og tillid. – Om andre af de tilstedeværende blev helbredt, får vi ikke at vide. Underet var og er en undtagelse, et tegn der lader os vide, at vores grænser ikke er Guds grænser. Underet er som et lysglimt, der kan nå os gennem en sprække for – når Guds tid er inde – at komme til at udgøre vores horisont.
Det valgte kunstværk er i 2022 skabt af Karsten Auerbach (f. 1961) som forarbejde til en mulig alterudsmykning i Dallerup Kirke, Silkeborg, hvor der trænges til ny kunst. Billedet viser rygvendte personer som identifikationsfigurer for kirkegængere eller andre iagttagere: mennesker på vej frem med hver deres håb og længsel: kvinder og mænd, gamle, unge og børn, raske og syge; th. ser vi en handicappet, der støtter sig til en ven. Alle synes oplivede i det gyldne lys. Der er ikke tegnet noget afgrænset rum om figurerne, men netop en åben, forgyldt flade, som helt fra den byzantinske kunst og middelalderens gyldne altre har repræsenteret det ophøjede. Som en ikonmaler har forklaret: Det religiøse billede kan erstatte den perspektiviske dybde med en tidløs, eskatologisk dybde hinsides de tre dimensioner. Også Peter Brandes har lovprist guldet som et materiale, der spejler – vel at mærke ikke rummets genstande og fysiske skikkelser – men alene Verdens Lys, der er en metafor for Guds nærvær. Karsten Auerbach har med sikker streg og kompositorisk frihed skabt mange billeder med eksistentielle og religiøse pointer, bl.a. i en midlertidig udsmykning i Horne Kirke på Fyn. Flere udstillinger af hans originale værker er på vej i Galleri Emmaus i Haslev samt i Ølby Kirke i Køge. – I dag d. 12. oktober er det Karsten Auerbachs fødselsdag, så jeg benytter lejligheden til at ønske til lykke og fortsat god arbejdslyst!
Birgitte Bech kirkekunst 