Mon ikke mange af os vil sammenfatte kristendommens pointe i buddet om næstekærlighed? Behøver vi andet? Distancerer kristendommen ikke med dette bud de lovreligioner, som fortaber sig i granskninger af deres anderledes rigoristiske lovcodex? Hør selv, hvad Jesus siger i den teologiske (strids)samtale i Matt. 22 om det største og første bud: “‘Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind… Men der er et andet, som står lige med det: ‘Du skal elske din næste som dig selv.'” Tekstens memento til os kan nu være, at Jesus – med solid baggrund i Det gamle Testamente – faktisk ikke nævner næstekærligheden først, men kærligheden til Gud. Buddet om uforbeholden kærlighed til Gud er primært, og næstekærlighedens betydning understreges af, at den står lige med buddet om Gudskærlighed. Det er vist typisk for os, der lever i en sekulariseret tid, at glide let hen over det dobbelte kærlighedsbuds dobbelthed. Jesus har tydeliggjort de to buds uadskillelighed. Gud elskede os først, og Gud har noget afgørende for med os i vores mellemværende med næsten. Det er et svigt at ignorere næsten for den religiøse fordybelse. Ja, ja. Men lad os alligevel bl.a. bruge denne søndag som anledning til at give Gudskærligheden sin egen basale plads; der er hjælp at hente i salmer og bønner og billedkunst. Lad os trække vejret dybt, løfte blikket mod lyset, fuglenes flugt og træernes kroner eller mod nattens stjerner. Hvad har vi, som vi ikke har fået givet? Ser vi bort fra det gudgivne, minder vi om hovedpersonen i Johannes Jørgensens fine allegori “Tråden ovenfra” om edderkoppen, som havde præsteret et mesterværk af et spind og efterhånden glemt meningen med tråden fra himlen. Da edderkoppen kappede tråden oppefra, hvormed hele dens projekt var begyndt, faldt spindet sammen. Edderkoppen huskede ikke længere, at den selv engang på en klar septemberdag var kommet med denne tråd… Den så nu blot, at her var der en dum, unyttig tråd, som bare gik op i den tomme luft, og i et eneste bid knækkede den tråden midt over…I et eneste øjeblik havde den tilintetgjort hele sin herlighed – fordi den ikke forstod betydningen af tråden ovenfra.
Ud af mange muligheder vælger jeg som helligdagens kunstværk en taknemmelig fortolkning af skabelsen. Den viste rude figurerer som “Den 2. dag” i Maja Lisa Engelhardts smukke billedrække på 7 ruder i Skt. Lioba Klosterets kirke på Frederiksberg. Den store udsmykning blev til i 2010, sammen med ruden med englevingen, og i de efterfølgende år har Maja Lisa Engelhardt arbejdet videre i forskellige materialer med skabelsens dage, og dertil har hun føjet “Den 8. dag”.
Birgitte Bech kirkekunst 