På den ene side har vi de negative erfaringer, dårlige statistikker, umulige arbejdsbetingelser, træthed, udbrændthed, – på den anden side har vi håbet om, at arbejdet giver mening. Simon Peter og de andre fiskere ved Genesaret Sø har umiddelbart givet op: “Mester, vi har slidt hele natten og ingenting fået”… Men Jesus kommer til dem med nyt håb og med et kald: “Læg ud på dybet, og kast jeres garn ud til fangst”, og Peter svarer: “på dit ord vil jeg kaste garnene ud”. Dybet er konkret Genesaret Sø, men det er også enhver menneskelig eksistens og færd mod ukendt fremtid. Denne gang velsignes arbejdet fra dybeste og højeste sted, Peter får den forunderligt store fangst og dertil den større opgave at være “menneskefisker”, dvs. at bære evangeliet ud til mennesker. Teksten i Luk 5 har en missionsteologisk og eskatologisk dimension, idet Jesus åbenbarer sig som Guds kraft. Med en dansk inspiration fra K.E. Løgstrup kan vi hos Jesus se inkarnationen af de suveræne livsytringer: den tillid og det livsmod, som bestandigt genåbner menneskers mellemværende med livet og med hinanden. Den ukendte fremtid appellerer som en gave og opgave fra livets skaber. Simon Peter er helt konkret en forslidt fisker, men han er også et prisme for den almenmenneskelige erfaring af udfordring og udmattelse, når sliddet med at gøre det rigtige ikke synes at lykkes: Vi kan tænke på sygeplejersken som har for travlt til at give patienter den tiltrængte trøst; læreren som må bruge timen på at løse konflikter i klassen; socialarbejderen med narkomanen, som igen er ‘faldet i’; sagsbehandleren, hvis bunker af uløste opgaver vokser og vokser. – Alle kan fortsætte listen, for alle steder ser vi arbejdspres og træthed, men alle steder ser vi også et menneskeligt mod rejse sig ved hver ny arbejdsdag, fordi arbejdet er det rigtige at gøre. Det er en god ide, at vi som Luther taler om arbejdet som et kald, en hverdagens tjeneste for Gud og medmennesker. Som et kald er arbejdet værd at gøre, og værd at gøre godt. Som et kald er arbejdet båret af den skønne vision, at det, når alt kommer til alt, vil bære frugt – i medmenneskers liv.
Det valgte billede er malet af Marianne Rygh, som igennem en årrække har udstillet på Galleri Emmaus i Haslev. Sidst blev billedet af “Peters fiskefangst” vist i det nye københavnske Galleri Hope, der måtte lukke som følge af Grethe Olsens sygdom og død i foråret. Maleriets synsvinkel er usædvanlig: de mange store, plaskende, gyldne fisk lyser hele forgrunden op og lader underets rigdom træde frem, mens dagslyset får magt på himlen. Billedet er smukt komponeret med diagonale og cirkulære linjer og stimulerende kontrastfarver. Marianne Rygh (f. 1951 i Oslo) har bl.a. malet en lang række symbolske, bibelske situationer i et lettilgængeligt naturalistisk formsprog.
Birgitte Bech kirkekunst 