Jesus fortæller i Luk. 14 lignelsen om Det store Festmåltid, der som så mange andre Jesuslignelser har to pointer: 1. De først indbudte, de selvskrevne, dem med den fulde kalender, afviser den overdådige invitation; de har for travlt med egne planer og interesser, så værten må have dem undskyldt. Hermed mister de imidlertid selve livets fest – og forsvinder som skygger. 2. Den store fest bliver alligevel holdt efter værtens beslutning og festsalen fyldt, fyldt af mange sølle, men glædeligt overraskede gæster, som aldrig havde følt sig selvskrevne til at blive budt med. De kan kun takke ja til livets generøse gave, nåde, fylde og nærvær. – Lignelsen handler ikke om forskellige individer, men om vore forskellige måder at møde livet på. Mon ikke du og jeg både kan identificere os med de travle med veltilrettelagte liv og med dem, der kun kan sige tak, når det forunderlige liv alligevel uventet kalder os. Om Guds rige kan vi næppe tale entydigt, kun i billeder. Men det kan måske være på sin plads her at citere uddrag af Gerd Theissens digt (i ‘Det genfundne paradis’): “At gå glip af livet”: ‘Angsten for at gå glip af noget plager os. Vi har kun ét liv, tiden er endelig, horisonten begrænset. Men vi ved det godt: Den, der griber en chance, giver afkald på tusinde andre. … Lad os ikke af angst for at gå glip af noget forspilde dette øjeblik, dette sted, dette ene menneske, som vi lige nu sidder overfor. I ethvert øjeblik går vi glip af uendeligt meget. Og dog forspilder vi intet, når vi i samtale med Gud kan sige: “Har jeg kun dig, så spørger jeg ikke efter himmel og jord” (Ps. 73,25). Så er vi hjemme ethvert sted, så er vi nærværende i ethvert øjeblik… Så er vi ankommet til vores liv.’
I Søren Lodberg Hvass’ og Esben Hanefelt Kristensens ‘Bogen om Jesu lignelser’ kan vi finde en farverig anskueliggørelse af også lignelsen om Det store Gæstebud. Her afbildes lignelsens 1. pointe i baggrundens arkade, hvor indbyderen afvises af de fortravlede silhuetter. 2. Men vender vi blikket fra skyggerne, ser vi lignelsens 2. pointe: Her udfolder festen sig med alt, hvad hjertet kan begære, og Vorherre sidder som værten foran stjernehvælvets baggrund. Her er sansbar festbuffet, ja, men også en tone af nadver. Om end nadveren ikke er Guds rige, er den dog vores tilbagevendende tegn herpå. – Jeg har forgæves søgt efter moderne alterbilleder, som tolker Det store gæstebud ind i en tydeligt nutidig sammenhæng, hvilket vel nok skulle være muligt. Men som tidligere års opslag viser, har motivet fortrinsvis været valgt af det grundtvigske miljø, foruden af Marstrand også af J. Skovgaard, Troels Trier og Rud-Petersen samt billedskæreren Emil Hansen. Joakim Skovgaards mere end 100 år gl. fortolkning i Viborg Domkirke er og bliver ikonisk.
Foto: Claus Jensen.
Birgitte Bech kirkekunst 