Foredrag

Birgitte Bech, lektor og pastor emerita, tlf. 31251289, – https://kirkekunst.net a.birgitte.bech@gmail.com

Find et udvalg af mine foredrag på:  Sogneaften.dk  og  Foredragslisten.dk

1. Billedforedrag: Kirkekunstneren Peter Brandes “mellem lidelse og glæde”.

Retrospektivt præsenteres Peter Brandes’ seværdige kirkeudsmykninger i ind- og udland. Vi betragter og fortolker nøglemotiverne i det store livsværk, herunder den seneste store udsmykning med en svævende Lazarus i Aarhus Domkirke – samt det sidste fokus på den svære forsoning mellem Isak og Ismael.

Peter Brandes har siden 1980’erne beriget danske og udenlandske kirker – herunder to domkirker – med tankevækkende skulpturer og malerier i abstrakt ekspressionistisk stil. Totaludsmykningen i Vejleå Kirke blev et gennembrudsværk med voldsomme lidelsesmotiver, som gemmer referencer til den holocaustskæbne, der overgik Brandes’ fædrene slægt. Kunstneren skabte sine personlige og vedkommende fortolkninger af tro og tvivl ud fra en dyb fortrolighed med bibelske og kirkelige symboler.

Peter Brandes har stadigt formået at tilføje nye perspektiver, bl.a. inspireret af østkristne kirker. Undervejs har han bevæget sig fra at være lidelsens barske fortolker til også at visualisere glæde og opstandelsestro, gerne udtrykt i gyldne relieffer, der reflekterer ‘det guddommelige lys’. Peter Brandes bøjede sig ikke for håbløsheden. Hans sidste fokus blev den svære forsoning mellem de hidtil uforligelige Abrahamssønner Isak og Ismael.

Undervejs i billedforedraget trækkes der linjer til hustruen Maja Lisa Engelhardts motivverden med både paralleller og egenart.

2.Billedforedrag: Ikoner – “Vinduer til evigheden”?

Ikoners stil og symbolverden bringer os på sporet af østkirkens historie og teologi. Vi undersøger, hvordan og hvorfor ikoner er af en anden verden end vestkristen kunst, – men dog har givet inspiration til fx Joakim Skovgaard og nutidige danske kirkekunstnere som Per Kirkeby, Peter Brandes og Peter Callesen. 

Billedforedraget introducerer de klassiske ikontypers symbolsprog og funktion i sammenhæng med den ortodokse teologi. Den østkristne kunst af byzantinsk oprindelse sigter på at åbenbare et glimt af den usynlige evighed og dennes ‘uskabte lys’, som inviterer til en meditativ opmærksomhed. Ikoners statiske ‘kopikunst’ med det todimensionelle præg beror på teologisk modstand mod naturgengivelse, idet de er malet ‘for sjælens øje frem for sanserne’.

Den østkristne teolog er mindre optaget af menneskets syndighed og Jesu lidelse og kors, end den vestlige kirke har været. Samtidig ses fx i russiske ikoner en forherligelse af hellige personers askese og martyrium, præget af en stærk symbiose mellem stat og kirke.  

3.Billedforedrag: Høstens righoldige motiver og symbolsprog i både dansk landskabsmaleri og dansk kirkekunst – i fortid og nutid.

I 1800-tallet begyndte danske kunstnere at male naturen i dens egen ret, og dertil kom den stærke fædrelandsfølelse. Igennem århundreder er høstens farverige landskaber skildret igen og igen med berusende sanseglæde, men der kan være mere på spil: Medspiller er ofte en symbolsk betydning. Høstbilleder viser frugtbarhed, fylde og velsignelse, men også den uomgængelige visnen og død.

Vi finder i høstbilleder også det realistiske blik på menneskers slidsomme vilkår og ulige betingelser, og i samtidskunsten ser vi malere, som har forladt idyllen og skildret det industrialiserede landbrug i et kritisk perspektiv.

I kirken bruges høstens billeder med flere arketypiske betydningslag. Fx sammenlignes Jesus med en generøs sædemand eller med selve hvedekornet. Kirkens ritualer er i samklang med en oprindelig forståelse af kornets og brødets hellighed.

Selvom vi er på vej væk fra landbrugskulturen, taler høstens symboler stadig stærkt til kirkekunstnere – og os alle.

4.  Billedforedrag om perspektiver i nyere kirkeudsmykninger, hvor kirkekunst er både vores ‘spejl’ og vores ‘vindue’ til et større univers

Foredraget præsenterer en række smukke og seværdige danske kirkeudsmykninger og reflekterer over hvad der er god kirkekunst. Fremfor ‘glansbilleder’ søger vi billeder, som ‘spejler’ vore nutidige liv og vilkår. Flere nyere kirkeudsmykninger anvender faktisk fysiske spejle! Men god kirkekunst må være både spejl og vindue. Som kirkekunst skal den sige os noget, vi ikke helt kan sige os selv, og åbne et vindue på klem til den større virkelighed, som er troens univers. Østkirkens ikoner kaldes ofte ‘vinduer til evigheden’, men i dansk kirkekunst vises det hellige oftere tilsløret eller indirekte. Vi ser “endnu i et spejl, i en gåde”, og samtidskunstnere værdsætter anelsesfulde og fortolkningsåbne værker, som balancerer mellem gåde og genkendelighed.

Selvom flere stærke kirkelige samtidskunstnere som Thomas Kluge og Laila Westergaard udtrykker sig i næsten fotografisk realisme, skal vi ikke overse de symbolske dybdedimensioner og gåder i deres magiske eller mytiske realisme.

5. Billedforedrag: Fællesskabets billeder

I vor individualistiske kultur er mange mennesker faldet ud af familiære og folkelige fællesskaber, som tidligere var givne på godt og ondt. Andre fællesskaber opstår. Kunsten kan afsløre ensomheden, selv hvor mange mennesker er samlet. Men kunsten kan også understøtte fælleskaber ved billeder af menneskelig omsorg og nærhed.

Billedforedraget skildrer menneskelige fællesskaber før og nu, private og folkelige, i familieliv, arbejdsliv, kulturliv og samfundsliv. I århundreders gode kunst kan vi finde erfaringer af fællesskab om glæde og sorg, som vi kan spejle os i.

Afslutningsvis vender vi os til dansk kirkekunst, som uddyber den forståelse af menneskeligt fællesskab, som er underliggende i vores kultur. Kirkens billeder viser, hvordan sociale grænser udfordres af det inkluderende evangelium. ”Guds rige” er et rummeligt fællesskab. Tilsvarende er det stadig opgaven at slå dørene op for den brogede verden, som Gud elsker. Nyere kirkekunst bidrager med fortolkningsåbne værker, som mange vil kunne genkende sig selv i.

6. Billedforedrag: Grundtvigske spor i kirkekunsten

Den grundtvigske livsoplysning har været til stor inspiration for kirkekunsten siden dansk guldalder. Grundtvig selv brød sig meget lidt om billedkunst, men det grundtvigske miljø fostrede stærke malere som Chr. Dalsgaard, Skovgaardkredsen og Niels Larsen Stevns. Grundtvig fik afgørende indflydelse på menneskesyn og teologi i kirkekunsten. Også motivvalget blev afgørende påvirket. Billeder af den gode hyrde, af det store gæstebud og af livets kilde blev udbredt.

Indflydelsen rækker videre end til grundtvigianerne, når de grundtvigske salmers stærke billedsprog stadig slår tonen an hos nye kirkekunstnere. ’Den signede dag’ er fx en yndet billedtitel. Hvor skriftsteder måske er glemt, er poetiske salmestrofer blevet ved at nynne og kalde billeder frem også i moderne kunstnernes sind, så dansk kirkekunst er blevet en poetisk lystrejse i salmecitater.

Men den gamle fik måske ret i, at man med billedkunst i kirken risikerer billedkult i kirken?

7. Billedforedrag: Kirkekunst med kant – Om kontroversielle, afviste – og siden måske beundrede kirkeudsmykninger

Kirkeudsmykninger vækker lidenskaber og kampgejst, og det er både lærerigt og underholdende at se på den dramatik, som dansk kirkekunst gennem århundreder har givet anledning til.

Vi belyser en række historiske eksempler på billedstrid omkring uønskede værker af Joakim Skovgaard, Niels Larsen Stevns, Carl-Henning Pedersen, Anders Kirkegaard, Per Kirkeby m fl og går derefter til nutidige historier om stærkt omdiskuteret kirkekunst. Vi ser på eksempler af bl.a.  Erik A Frandsen, Hein Heinsen, Sys Hindsbo, Erik Hagens og måske også Jim Lyngvild.

Nogle af kunstdebatterne relaterer til spændinger mellem det lokale selvstyre og Akademiets Udvalg for kirkelig kunst hhv. Nationalmuseet.

Vi erfarer, at en del af de mest udskældte billeder siden er blevet meget værdssatte. Vi bliver aldrig færdige med diskussionen om, hvordan god og passende kirkekunst kan se ud – heldigvis!

8. Billedforedrag: Bjørn Nørgaards kirkelige værker – Storslået fortællekunst med opsang til samtiden

Bjørn Nørgaards gobeliner til dronningen (-2000) viser indgående fortrolighed med Danmarkshistoriens lange stræk fra vikingetid til nutid. – Nørgaards kirkelige gennembrudsværk, det smukke alterparti i Knebel Kirke (-2001), er skabt med forståelse af middelalderlig tradition såvel som moderne virkelighedsopfattelse: I Knebels påskemotiv genfinder vi både Jellingesten og DNA-streng.

Udsmykningen i Christianskirken i Fredericia (-2007) fik titlen ‘Du skal elske din fjende’, foranlediget af fremmedhadet, som bl.a. det islamistiske angreb på Tvillingetårnene befordrede. I den høje altervægs 24 farverige, tegneserieagtige glasmosaikker sættes Jesu Bjergprædiken op mod Moses’ lovreligion i en storslået symmetri med gammeltestamentlig og nytestamentlige paralleller og kontraster. – Med kirkens gyldne altertavle modgår Nørgaard den patriarkalske overlevering ved originalt at lade halvdelen af nadvergæsterne være kvinder. – Her er også andre overraskelser.

I 2020 gør Nørgaard Christianskirken færdig med en enestående billedrig bronzeport med titlen ‘Alfa og Omega´. Her fortælles indfølende om indgang og udgang: om menneskers fødsel og død, og i den store skala om livets skabelse, undergang og fornyelse. Jesusbegivenheden fra jordeliv til himmelfart vises uforfærdet i billeder med nutidige træk. Helst undlader Nørgaard at bruge kirkekunstens mest konventionelle symboler.

I mellemtiden har Nørgaard skabt flere kirkelige værker, ikke mindst den enorme bronzeskulptur med det forgyldte indre på Ikast Kirkeplads (-2012). Overraskende kalder han dette storværk ‘Riv dette tempel ned’ med et citat fra Johannesevangeliet, hvor Jesus fælder dom over templets kult og kræmmermarked og sætter sin egen død og opstandelse i stedet. Herefter behøver troen ikke et bestemt kultsted, men ånd og sandhed. Med Jesus som ’tempelrenser’ trækker Nørgaard en linje fra sin og Lene Adler Petersens event på Børsen (‘Tempelrensning med kvindelig Kristus’ 1969), hvor grådig kapitalisme og andre ismer eller forførende utopier blev udfordret. Skulpturen i Ikast viser på indersiden motiver fra evangelierne sat ind i et moderne trafikeret byrum, hvor penge skifter hænder. Jesus stråler ved ‘Forklarelsen’ i et ovenlys, som strømmer fra den stjerneformede lysåbning. På kæmpeskulpturens yderside fortælles gammeltestamentligt inspirerede historier om forhåbninger og ødelæggelser. Scenerne fører os fra skabelse over paradistab, kødfulde sexscener og syndflod, med Moseshistorien til indtoget i Det forjættede land, videre til Jerusalems ødelæggelse, ja helt frem til Grædemuren, holocaust og andre alt for nutidige folkekatastrofer. Citater fra kunsthistorien og samtidsbilleder inddrages undervejs, fx ser vi over oversvømmelsen havvindmøller rejse sig som nutidigt håbstegn. 

En ”håbefuld tvivler” har hermed bidraget stærkt til fornyelsen af dansk kirkekunst!

9. Billedforedrag: Kirkekunstens kvinder: Kvinder i dansk kirkekunst: Kvinder som motiv – Kvinder som kunstnere

Kirkekunstens kvindeskikkelser er et righoldigt tema. Kvinder myldrer i evangelierne: kvinden, som bar, fødte og gravlagde Jesus; kvinder han samtalede med, bønhørte og åbenbarede sig for. Dansk kirkekunst er rig på skildringer af Jesu møde med kvinder – indtil for snart 200 år siden altid malet af mænd.

I dansk guldalder kom kvindelige kirkekunstnere så småt på banen, først flittige Lucie Ingemann, som nød støtte hos sin agtede mand, men ellers ikke bestod en kritisk bedømmelse. Vi ser, hvordan større kvindelige talenter fra slutningen af 1800-tallet kæmpede sig vej gennem fordomme og ikke mindst uddannelsesmæssige barrierer i et Danmark, hvor Kunstakademiet længe var lukket land for kvinder. Selv Anna Ancher blev rådet af sin mandlige underviser til at hellige sig mand og barn. Powerwomen med velbjergede forældre i ryggen formåede dog at skaffe sig videreuddannelse – ikke mindst i udlandet og hos hinanden; nogle kvinder dannede par med en anden malerinde, langt de fleste levede alene, enkelte lykkedes med at forene karriere med mand og børn. Men kunsthistorikere betragtede typisk kvindekunsten som svag, og den blev sjældent skrevet ind i historien. Den kvindekunst, der efterhånden blev inviteret ind i kirkerne, var ganske vist ofte konventionel og ’glansbilledagtig’, men værker af høj kunstnerisk kvalitet dukker også op. Dem yder vi retfærdighed med dette billedforedrag.

Ligestillingskampen nyttede! Da kirkekunsten efter verdenskrigene måtte nytænkes, blev der bud efter kvindelige kunsthåndværkere, som suverænt gjorde sig gældende med vævekunst, keramik og glaskunst. I vor tid falder de sidste kønsbarrierer: Talentfulde og veluddannede kvindelige malere og billedhuggere er anerkendt og efterspurgt i kirkerne: Oplagte eksempler er Maja Lisa Engelhardt, Anette Harboe Flensburg, Sophia Kalkau, Lise Malinovsky, Lisbeth Nielsen, Laila Westergaard og Jette Wohlert.

I et righoldigt billedforedrag følger jeg kvindesporet gennem årene og søger perlerne frem. Jeg kan love, at kvinderne fortjener vores opmærksomhed!

10. Billedforedrag: Vi stemmer sindet til advent og jul

Ingen scener er skildret med større ynde og fryd end de, der knytter sig til bebudelsen og julen. Vi følger de skønneste motiver i dansk kirkekunst fra middelalderkirkens gedigne manifestationer over renæssancens suveræne træskærerarbejde, guldalderens italienske inspiration, Carl Blochs kønne ’glansbilleder’, Skovgaardkredsens dekorative bibelhistorie, Havsteen Mikkelsens kraftfulde modernisme  – og helt frem til det mest overraskende og undertiden provokerende nye. I nyere fortolkninger står det ofte klart, at glæden ved det sårbare barn må leve på trods af en fjendtlig verdens mørke.

11. Billedforedrag: Erik Heides omfattende kirkelige værk i spændingsfeltet mellem det jordiske og det himmelske. “Med min kunst har jeg villet bidrage til lovsangen.”

I næsten 70 år har billedkunstner Erik Heide beriget danske kirker med sin kraftfulde kunst. Senest fik Tarm Kirke i 2021 en ny og helt original aluminiumsprædikestol, udsmykket med vin-grene i bronze og guld som en reference til, at Jesus er det sande vintræ, menigheden grenene. Omkring 130 (!) kirker og kirkegårde huser nu Erik Heides usentimentale, stadigt mere enkle værker, som forunderligt nok alle virker helt rigtige på deres sted. Det er betagende, hvordan selv den groveste bearbejdning af de tungeste materialer kan skabe bevægende udtryk for Ånd, – hvilket ikke udelukker, at de også kan være skæve og tale til humoren. – Erik Heide har løst enorme opgaver i de forskelligste offentlige rum, og han bryder sig ikke om at blive kaldt kirkekunstner, men kirkekunstner er han, for så vidt han med sin person og sine værker identificerer sig med kirkens liv og “tro på korsets gåde” og genfortolker kirkens fortælling og symbolsprog med største autenticitet. – – I 1970’erne kendte vi særligt Erik Heide som lidelsens fortolker med Golgataudsmykningen i Skalborg Kirke og ekspressivt realistiske krucifikser. Senere satte den stoute romanske inspiration sig tydeligere igennem i hans kunst – i samklang med middelalderkirken i Flade på Mors, hvor kunstneren har boet det meste af sit liv og skabt sin jordiske paradishave. Heides romanske kors i moseeg, bronze, guld o. a. er gennem årene blevet mange danske altres lysende pointe. Heide forklarer, at værkerne udfolder spændingsfeltet mellem det vandrette og det lodrette, mellem det jordiske og det himmelske, og konklusionen er, at det hænger uløseligt sammen. Om sin motivkreds siger Heide, at det “altid ender med påsken”, til trods for at han som billedhugger ikke kan komme opstandelsen nærmere end den tomme grav i granit eller det forsølvede ligklæde. Alligevel spejder vi ikke forgæves efter opstandelsens tegn, som når et granitkors på kirkegården er gennembrudt af spalter, der lader lyset trænge magtfuldt igennem. Erik Heides symbolsprog er klart og tilgængeligt. Vi ser de evangeliske arketyper som hyrden, porten eller hvedeakset stå rene og stærke, men også nye, talende symboler kommer til såsom buret og fuglen. Fugle er tæt på at være et signaturmotiv for Erik Heide, hvis fugleflokke næsten trodser støbejernets tyngdekraft ved at brede vingerne ud og løfte sig mod himlen.

“Med min kunst vil jeg deltage i kirkens lovsang”, siger Erik Heide.

Nedenfor viser jeg Erik Heides kirkegårdslåge fra 2002 omkring den nye kirkegård i Tilsted ved Thisted. Synes de faldende blade ikke her at forvandle sig til fugle, der flyver mod himlen? – Det har for mig personligt været en fest at samle frugterne af fotoraids m m fra Heides kirker sammen til et struktureret billedforedrag. Nu er det klar! – og jeg er spændt på, hvem der har lyst til at se nærmere.

12. Billedforedrag: Kors i kirken – en mangfoldig billedhistorie om kirkens mest livskraftige motiv

Som nøglesymbol gennem 1700 år giver korset kontinuitet, men finder stadigt nye udtryk som prisme for skiftende epokers teologi og tidsånd.

Vi tager afsæt i forhistorien om korsets svære vej fra fornedrelsens til sejrens symbol, som kom til at spille en langt større rolle i vestlig end i østlig kristendom. – Herefter zoomer vi ind på KORS I DANSK KIRKEKUNST fra Jellingsten til nutid. Vi ser bl.a. romanske solkors og kongekors, gotiske lidelseskrucifikser, eminente korbuekrucifikser og fortællende, figurrige Golgathascener, de fornemste billedskæreres værker. Et tema er her forbindelsen mellem livets træ og korset.

Korsets lutherske historie undersøges dernæst. Med den danske guldalder blev korset næsten fortrængt, hvilket vækkelsesbevægelserne ændrede igen. I det grundtvigske miljø kom særligt det keltiske kors til ny værdighed.

I selvransagelsen efter 2. verdenskrigs lidelser blev korset eneste uomgængelige motiv i den nu forenklede kirkekunst. Fra 70’erne kunne det være en direkte reference til verdens politiske vold. I dag kan kors uden for kirkens rum tjene både samfundskritik og satire.

Flere nutidige kunstnere undgår korset som et slidt, konventionelt symbol. Andre formår med overraskende originalitet at give det nyt liv, hvilket vi ser gode eksempler på. Fx har Erik Heide ’reddet’ hundreder af kirkeudsmykninger med stadigt varierede kors, bl.a. inspireret af keltiske og romanske forfædre.  

13. Billedforedrag: Guldaldermalernes altertavler:

Efter en kunstnerisk stillestående perode præget af luthersk ortodokse følger i første del af 1800tallet en overdådig fornyelse af dansk kirkekunst. Altertavlernes motivkreds udvides kendeligt. Professorerne C.W. Eckersberg og J.L Lund er toneangivende med hver deres succesfulde elevgruppe, men med forskellig holdning til ‘den fromme stil’. De har forskellig prioritering af hhv. naturstudiet og det metafysiske i maleriet. De fleste danske malere søger inspiration i Rom, hvor Thorvaldsen i forvejen brillerer. Nogle formår at balancere studiet af den katolske kirkes malere, sær Rafael, med evangelisk teologi, andre bevæger sig selv personligt i katolsk retning.

14. Billedforedrag: Smertens og håbets billeder:

Til menneskelivet hører smerte og sorg, som kunstnere gennem tiderne har skildret med både patos og følsomhed, og de bedste kunstværker kan give os et tidløst spejl for vores egne erfaringer. Men netop når sorgen rammer, går vi også til kunsten for at finde håb og trøst, og vi søger ikke forgæves. Billedkunsten er rig på lysende håbsymboler. Billedforedraget præsenterer en række ekspressive danske kunstneres stærke fortolkninger af menneskelivet i såvel mørke som lys. Vi møder værker af bl.a. Edward Munch, Oluf Høst, Elof Risebye, Peter Brandes og Arne Haugen Sørensen.