18. søndag efter trinitatis – Hos Gud og hos medmennesker

Paul Høms glasmosaik Den tronende Kristus, 1954, Faster kirke, 
Vestjylland. Kristus er skildret med hænderne rakt velsignende 
frem mod mennesker. Foto: Claus Jensen

Lige siden den tidlige middelalder har kristne kirker været udsmykket med pragtbilleder af den ophøjede, majestætiske – men samtidig menneskelige – Kristus, som udøver sit himmelske mandat til at dømme og frikende. Disse tilbedende billeder kendes fra gyldne byzantinske mosaikker og fra kalkmalede hvælvinger så vel som fra glasmosaikker med glødende farver. Endnu i efterkrigstiden har danske kirkekunstnere nyfortolket visionen af menighedens ophøjede Herre. Jeg har valgt et smukt eksempel fra 1954 i Faster Kirke i Vestjylland, som Paul  Høm har beriget med sin ikoniske glasmosaik af Kristus i højsædet, Kristus med guddommelig myndighed. Mosaikken skildrer den ophøjede, men samtidig tilstedeværende Kristus, der velsigner med sit nærvær, her og nu.

Kristus får sæde ved Guds højre hånd, hedder det i dagens evangelium fra Matt. 22 – såvel som i trosbekendelsens mytisk-poetiske sprog. Teksten omtaler (med citat fra Ps. 110) Jesu bemyndigelse som “Guds højre hånd”: livlinen mellem Gud og Jesus. Jesus har myndighed til her at formulere etikkens essens: “Du skal elske din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind” og “Du skal elske din næste som dig selv.” De to store bud var allerede kendt fra hhv. 5. og 3. Mosebog, men Jesus nytænker etikken ved at gøre buddene uadskillelige. Kærligheden til Gud, ærefrygten og taknemmeligheden for livet, må være en kilde til menneskekærlighed; ellers er gudskærligheden misforstået. Kristus skriver så at sige korstegnet ind i etikken, således at den livgivende, lodrette akse mellem Gud og skabning uløseligt forbindes med den vandrette akse, der betegner kærligheden som et menneskeligt mellemværende. Kristus har levet som menneske blandt mennesker og kender vores nød og vores håb.

Billedkunstneren Paul Høm (1905-1994) har med sin originale, rene og meditative stil udsmykket mere end en snes danske kirker med glaskunst eller malerier  – især på Bornholm, hvor han levede en stor del af sit liv.