2. søndag efter trinitatis – Lignelsen om det store gæstebud

1913 gentagelse af 1901efter ødelæggelse Joakim Skovgaard Indbydelsen til det store gæstebud, Viborg domk.jpg

Viborg Domkirkes kalkmaleri af Den store indbydelse, malet 1901 og 1913 
af Joakim Skovgaard med Niels Larsen Stevns som assistent.

Lignelsen i Luk. 14 om Det store festmåltid fortæller så glædeligt om, hvordan Guds festsal fyldes med forliste eksistenser, som sidst af alle kunne forvente at blive opsøgt og hentet ind. På rollelisten er dog også gruppen af førstindbudte, som festen fatalt glider af hænde, fordi de mener at have vigtigere ting for. Denne lignelse er en af de mange, der giver tilhøreren mulighed for at se sig selv i den ene eller den anden rolle, måske begge; vi kender både til den fatale overvurdering af vores selvskabte optagethed OG til at stå tilbage med tomme hænder og et skrøbeligt håb om, at livet alligevel har bud efter os. Vi nødes til at tænke over vore prioriteringer – og til at spørge, hvor festen er.

Dette fortællende motiv har med sin festlighed og sin kompleksitet inspireret flere danske kunstnere fra Wilhelm Marstrand og frem i 1900tallet, især i grundtvigske miljøer. Her i vækkelsesbevægelsernes sammenhæng kan indbydelsen til at sige ja til Guds nådes evangelium også oplagt forstås som et kald til at slutte sig til forsamlingen af levende troende.

Den mest berømte udførelse af motivet er Joakim Skovgaards i Viborg Domkirke, malet i 1901 og ommalet i 1913. Det oprindelige billede, der måtte fjernes af kemiske grunde, kunne heldigvis reddes, opbevares og siden overføres til Klaksvig Kirke. Joakim Skovgaard var her assisteret af Niels Larsen Stevns. En anden af Skovgaards assistenter Rudolf-Rud Petersen har senere selvstændigt udført altertavler med Det store gæstebud; det samme har Troels Trier fra Vallekilde Højskole; og vi skal ikke forglemme Emil Hansen, “fløjte-Emil”, som berigede Danmarks første valgmenighedskirke: Nazarethkirken i Ryslinge med enestående træskærerarbejder, ikke mindst en vidunderlig prædikestol med fem livfulde scener fra fortællingen om Det store gæstebud, herunder velbjærgede bønder med ‘grundtvigianerhat’.

Lad os begynde med Joakim Skovgaards kalkmaleri i Viborg domkirke. Centralt ser vi den favnende Kristus, der måske nok er inspireret af Thorvaldsens Kristusstatue, men viser en mere aktiv Kristus, der tager et skridt ned og frem mod sine gæster.  Kristus sender rødklædte tjenere ud med det glædelige budskab. Tre scener viser de førstindbudte, som undslår sig: tv. med giftermål og med studehandel, th. med køb af en mark. Men fra begge sider og langs vejen i billedets akse kommer – med omsorgsfuld støtte –  en strøm af fattige, halte, gamle og børn, som afgjort skal til fest. – Maleriets perspektiv er diskuteret: De fattige synes næsten at gå lodret op ad muren, men heri ser vi netop Joakim Skovgaards arkitektoniske forståelse: …“det hænger jo sammen med, at Kirkerummet skulle bevares i sin arkitektoniske Skønhed, Murfladerne bevares netop som Flader, og ikke males bort i alle mulige Forkortninger, som Brød de givne Flader og Forhold.” (Skovgaardmuseets bog fra 2002 om Joakim Skovgaard). Skovgaard integrerer også dygtigt motivet i kirkebygningen ved at forsyne den malede festsal med rundbuede vinduer i lighed med den konkrete bygnings buer.

Det er velkendt, at Niels Larsen Stevns var Joakim Skovgaards assistent på dette store værk, og at han blandt andet fik opgaven at male den forførende gule kornmark. Leo Swane fortæller i sin bog om Stevns, hvordan marken måtte korrigeres tre gange, fordi den i første forsøg bølgede så opsigtsvækkende i blæsten, at man måtte få det indtryk, at dens ejer stod og beklagede sig over ‘det herrens vejr’. Den gyldne kornmark kunne være et hovedmotiv i Stevns’ selvstændige landskabsmalerier, men ikke i denne bibelske scene.

Lad os dernæst beundre Emil Hansens udskårne prædikestol fra 1938 i Nazarethkirken, Ryslinge. Her  kan vi mellem tekstcitater og friser med travle engle bl.a. finde bonden, der er glad for sine nykøbte stude, og bonden, der hvæsser sin le og ser frem til den medbragte hjemmebryggede øl, men er uinteresseret i kirken i baggrunden. Der er meget at gå på opdagelse i på stedet. Ryslinge Frimenighed og Ryslinge Valgmenigheds bog om kirken kan fortælle om kunstneren “Fløjte-Emil”, at han var murer, spillede til fester og blev nødet til med en måneds uddannelse at påtage sig opgaven som organist i den nye kirke, hvilket han passede i 46 år.

1938 Emil Hansen Nazarethkirken Ryslinge Claus P1030975.jpg

1938 Emil Hansen Nazarethkirken Ryslinge Claus Skærmbillede 2019-06-27 10.17.22.png Emil Hansens prædikestol fra 1938 i Nazarethkirken, Ryslinge, med motiver fra bl.a. lignelsen om Det store Gæstebud. Foto: Claus Jensen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s